Jump to content
  • 0

IHC tryk, tænd, sluk m.v. på hvilke tangent - er der en standard?


Lars C
 Share

Question

Hej.

Jeg har efterhånden fået opsat mit hus så alt lys er styret af scenarier.

Alle tryk er IHC wireless som er opsat så de ved tryk aktivere de forskellige scenarier i controlleren.  

Alt virker rigtig fint og godt, men jeg er meget i tvivl om hvilke tangenter på et tryk der skal aktiver de forskellige scenarier. 

På gamle vippekontakter/afbrydere er "sluk" altid for oven og "tænd" for neden. 
I midlertid synes jeg, at næsten alle eksempler på IHC tryk jeg kan finde på nettet har "sluk" i nederste højre hjørne - altså modsat af den standard der er for vippeafbrydere i DK. 

Mit spørgsmål : Er der en standard eller regel for placering af tænd/sluk m.v. på IHC tryk som er fornuftig at bruge?   
Det kan værre forvirrende at bruge modsat analogi på IHC tryk i forhold til standarden for vippeafbrydere. 

Jeg vil være taknemmelig hvis nogen kan hjælpe mig lidt her.

Link to comment
Share on other sites

8 answers to this question

Recommended Posts

  • 0

Ingen standarder.

Jeg laver det normalt så øverste tryk nærmest døren tænder/slukker/dæmper loftlyset, eller lofttænding 1, øverste modsat døren t/s/d tænding 2 eller f.eks. gardinerne. de midterste bruger jeg til stikkontakter og nederste nærmest døren er altid "sluk rum", hvor et kort tryk slukker hele rummet, og et langt tryk giver mulighed for at gemme det aktuelle lysniveau af tænding 1, 2 eller placering af gardinerne.

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Det er nok fordi IHC benyttes helt individuelt i hver installation. LK har dog lavet nogle “standard hus eksempler” men det er ikke normer/regler man skal følge. 
Med IHC kan man jo også togle/kip med den samme tangent/knap. Derfor er der ingen regler for hvor f.eks. sluk skal være, for det kan jo være den samme som tænd.
I det fleste eksempler benyttes de øverste tryk som regel til lampeudtag og højre/venstre alt efter hvad der er nærmest i retningen ifht placeringen. De nederste kan være benyttet til stikkontakter lang gulvet eller andet, og så benyttes nederste højre typisk til Sluk (rum eller alt efter tryktid/længde). Men igen det afhænger af om det er det brugeren ønsker eller vil have på netop disse tryk, for de kan jo programmeres helt individuelt, alt efter om man har dimmere, gardiner, alarm, sonos, eller alt mulig andet man (også) vil styre fra sine tryk.

Det er jo også derfor man kan/kunne bestille tangenter med påtrykte symboler der gør det nemt for fremmede at betjene dem.

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Hej Lars.

Tak for dine gode kommentarer som jeg selvfølgelig vl tage med i mine overvejelser fremover.

Ja - man kan opsætte meget hvilket er rigtig smart og meget fleksibelt, så det er rigtig godt.
Men det kan også være en udfordring, og svært at forstå hvordan knapperne virker hvis ikke det lige er en selv der har konfigureret opsætningen af tryk.

Jeg er opmærksom på, og synes at det er godt, men også nødvendigt, at bruge tangenter med symboler, så det er nemmere at forstå hvad trykket indebærer. Problemet med symboler er, at de i nogle situationer kan være svære at forstå eller lige frem umulige at aflæse.

Den uheldigste oplevelse jeg har haft, var da overnattende gæster ved en fejl kom til at tænde for "rengøringslys" midt om natten under et toiletbesøg - og at slukke rengøringslys (fuldt blus i hele huset) var for gæsterne ikke til at finde ud af. (og der var symboler på tangenterne  :o)

Det er selvfølgelig min fejl, at det overhovedet var muligt at tænde for "rengøringslys" i gangen ved toilettet og denne fejl er nu rettet.

Men historien fortæller lidt om hvor vigtigt det er, at lave meget simple tryk hvor gæster skal tænde og slukke for lys.  Flere af mine gæster efterlyser en ganske almindelig vippekontakt til at tænde og slukke. Og jeg må medgive, at vippekontakter med tænd for neden og sluk for oven er meget intuitive og behøver ingen symboler, så de kan betjenes af alle også om natten :o)  og det er jo en fordel.

Jeg har opsat hele huset med scenarier og det virker rigtig fint. Jeg har forsøgt, at opsætte alle rum efter samme princip så generelt har jeg 3 scenarier/lysopsætninger i hvert rum - "Lille lys", "Almindeligt lys" og "Sluk". Denne opsætning er meget nem at forstå for de fleste. Ved at bruge samme princip for lyssætning i (næsten) alle rum kan jeg også opsætte (næsten) alle tryk identisk, det vil sige at der i alle rum sidder tryk med samme ikoner på samme tangenter. Dette opsætningsprincip gør også, at det er nemmere, at betjene når det er mørkt.

Jeg synes dog, at der i "Tangent designer" mangler mulighed for at vælge symboler for "Lille lys" og "Almindeligt lys". Dette opsætningsprincip virker, efter min mening, bedre og mere intuitivt end alle mulige forskellige symboler per rum og kan bedre betjenes i mørke hvis "Lille lys", "Almindeligt lys" og "Sluk" altid ligger på samme tangent i alle rum. 

Det er fint med symboler på tangenterne, og endnu bedre hvis man lærer/opdager at lyssætningsprincippet på tangentern altid er ens uanset rum.

Langt hen ad vejen, tror jeg at en mere simpel og begrænset tilgang til styring af IHC scenarier går rigtig fint på de almindelige tryk hvis disse opsættes så intuitivt og ens som muligt i alle rum. De mere avancerede tryk/muligheder tænker jeg skal klares af mere dedikeret tryk placeret på rette sted, men jeg tænker også, at det er meget rigtigt, at styre de mere dedikeret og specielle funktioner på telefon eller på Ipad enten af IHC's egen app's eller af Home Assistant,  Homekit eller lignende. 

Jeg er lidt ny i denne verden og arbejder stadig men, at finde den bedste måde at bruge tryk, men jeg har også både Home Assistant og Homekit kørende oven på min IHC Controller. Der er i min optik ingen tvivl om, at tale kommandoer  til "Siri" eller "Google assistant" kan noget godt sammen med den grundlæggende IHC opsætning - vi skal bare finde det rigtige niveau, det kan hurtigt blive for avanceret (desværre :o).

Men spændende er det.

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Efter min bedste overbevisning, så er den absolut bedste måde hvorpå du kan hjælpe sine gæster, at opsætte en bevægelsessensor (PIR) i alle rum, så skal de aldrig trykke på noget som helst, og lyset kommer når de går ind i rummet og slukker kort efter de er gået. Med både PIR og dæmp kan det laves så lyset om natten kun tænder på lavt niveau.

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Hej Henning

I forlængelse af vores tidligere dialog er jeg nu ved at opsætte PIR i badeværelser og i bryggers.

Du nævner:

"Med både PIR og dæmp kan det laves så lyset om natten kun tænder på lavt niveau". 

Rigtig god kommentar -  jeg synes det virker meget rigtigt at PIR-lysstyringen opsættes så når PIR'en er i natdrift så tændes der for "Lavt niveau". Jeg kan imidlertid ikke lige se, at FB 1.4.02.a. PIR styring kan dette?  FB 1.4.02.a kan dog godt arbejde med "natdrift", men denne egenskab kan ikke umiddelbart aktivere et "Lavt niveau" scenarie, men kun deaktivere PIR funktionen.

Er der en anden PIR funktionsblok der ved "Natdrift" kan aktivere "Lavt niveau" scenarie eller har jeg overset noget?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Answer this question...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...
 Share

×
×
  • Create New...

Important Information

Privacy Policy og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok