Jump to content

IHC Controller V3 udgået


Smail
 Share

Recommended Posts

Hej Alle,

Jeg har IHC Visual 1 installeret i mit hjem. Jeg har nu over en længere periode brugt mine aftener på at kode et nyt system op i IHC Visual 2 og er ved at være klar. Jeg ser dog til min forskrækkelse at LK har valgt at stoppe levering af controllere og at man kan prøve at integrere med Wiser eller et andet af LK's systemer.

Jeg er gået lidt i selvsving over denne information og ville høre eksperternes meninger om en eventuel going forward. Jeg ville i hast købe en controller på nettet (dba eller andet), men jeg ved ikke om dette er den bedste ide. Jeg har kodet mit system op til at kunne køre på en HW6.2 og jeg kan få fat på sådan en controller, men de er jo halvdyre. Skal man måske hælde koldt vand i blodet og afvente hvad LK ellers kommer op med. Huset er jo 20 år gammelt nu og jeg er bange for at den gamle controller snart brænder sammen.

Jeg ser meget frem til hvad i har af meninger der ude.

Hilsen Smail

Link to comment
Share on other sites

Det er efterhånden mere end 5 år siden, hvis ikke 10, at LK droppede Visual 2 controlleren. Det er Visual 3 controlleren de nu også har droppet, og dermed sat EOL på hele LK IHC programmet. LK kommer IKKE med noget nyt. De har for flere år siden gjort det klart at de ser Wiser som afløseren, til LK IHC, på trods af at det LANGT fra kan det samme. Andre alternativer kan du finde i denne tråd. https://www.ihc-user.dk/forum/forums/topic/10812-ihc-eol-hvad-er-alternativerne/ I den er der også et link til en længere tråd hvor de forskellige alternativer diskuteres.

Jeg vil dog slå koldt vand i blodet. LK IHC controllerne er uhyre stabile. Den mest ustabile synes at være Visual 3 controlleren, og den har LK garanteret at de kan reparer nogle år endnu. Det som plejer at stå af i en LK IHC installation er strømforsyningen, og den kan erstattes af enhver 24V strømforsyning som kan levere nok strøm til din installation.

 

Link to comment
Share on other sites

Hej Lars,

Mange tak for svar!

Jeg så godt den anden lange tråd angående dette emne. Det som ikke var tydeliggjort i min første besked var at jeg kunne ønske mig en subjektiv ekspertholdning til min situation, men på den anden side kunne jeg godt se at den var tyndt beskrevet.

Jeg kan rigtig godt lide IHC og jeg vil gerne forlænge levetiden i min IHC installation her hjemme, men med lavest mulig omkostning. Derfor tænkte jeg at udskifte min V1 controller til en V2 HW6.2. Grunden til at jeg ikke overvejer en V3 er at den reelt set ikke kan meget mere end en V2, men koster da en mu ekstra. Vores hus er fra 2003 og den eksisterende controller har da nogle år på bagen og jeg kunne tænke mig den ekstra funktionalitet som er på en V2 eller derover.

Hvis nu at jeg kunne forlænge levetiden af min installation i mange år ved at skifte strømforsyning og til en V2 controller så kan jeg jeg bruge den tid til at tænke over hvad som skal erstatte min IHC installation. Denne affære vil sikkert koste en halv bondegård.

Det kan jo være at jeg har glemt en vigtig faktor i min vurdering (som beskrevet ovenover) som så vil forvrænge udkommet af min beslutning totalt. Jeg ønsker derfor at en person med noget mere erfaring end hvad jeg selv har til at komme med inputs til denne case. Jeg håber at det er ok at stille et spørgsmål af denne art. 

Link to comment
Share on other sites

Hej Smail

Jeg forstår godt dine overvejelser. En levetidsforlængelse nu kan måske være billigst alternativ for dine behov.

Jeg har selv haft V1, V2 og senest V3 controllere i mange år, og de er meget stabile. Faktisk har endnu ikke oplevet en controller med hardware fejl. Dog vil jeg undgå firmware 2.7.220 og i stedet benytte 2.7.199 i dit tilfælde.

mvh Ejvind

Link to comment
Share on other sites

Hvorvidt du er sikret mange år frem med en visual controller i reserve og en ny strømforsyning afhænger 100% af hvordan DIN installation ser ud i dag. Består den kun af controlleren, samt nogle I/O moduler er en ekstra controller og måske et par I/O moduler rigeligt. Har du voice eller SMS modem, eller andet special udstyr i din installation, skal du overveje hvor vigtig disse funktioner er, og evt. invester i reservedel her også. Om din reserve controller skal være en V1, V2 eller V3 afhænger af hvor afhængig du er af de funktioner som kun findes i V2 eller V3 controllerne. Strømforsyning er der ingen grund til at have liggende. 24V strømforsyninger findes i et utal af fabrikater, og de virker alle fint med LK IHC. Kan du ikke finde en som kan levere strøm nok, kan du altid parallel koble 2.

Jeg er enig med EjvindHald vedr. firmware version til V2 controlleren. Gå ikke højre end 2.7.199. Er du på 2.7.220, så nedgrader.

Min egen installation består af en V2 og en V3 controller, samt integration med Siemens LOGO (ny varmestyring, som jeg er igang med at lave) og OpenHAB. Jeg har derudover et par V2 controller samt div. I/O moduler liggende på lager. De var egentlig tænkt som udvidelse til et senere tidspunkt, men nu er de også mine reservedele hvis noget skulle gå i stykker. Jeg vil gerne have en V3 controller som reserve, men det er ikke lykkes mig at finde en til den rette pris endnu, så jeg satser pt. at LK holder ord, og kan reparer eller ombytte en evt. defekt V3 controller nogle år endnu. Jeg købte V3 controlleren p.gr.af LED dimmerne, så hvis det går helt galt, må jeg tilbage til mine wireless dimmer og halogen pærene, som jeg fortsat har liggende.

Jeg har kigget på div. alternativer, men ingen af dem er nær så fleksible som LK IHC, og som du selv skriver er det temmeligt pepert at skifte. Desværre tvivler jeg stærkt på at der nogensinde kommer noget som er ligeså fleksibelt som LK IHC. Mere og mere af det som kommer på marked i dag er færdige funktioner ala dem som man får med LK IHC wireless standalone eller Wiser. Skal man lave noget avanceret skal man have fat i OpenHAB eller noget tilsvarende. De har dog alle den udfordring at de køre på en computer med en OS, og ved hver opdatering af OS eller anden software, risiker man at en eller flere integrationer stopper med at virke. LK IHC controlleren, Siemens LOGO PLC'er m.m. køre alle på en micro controller, som opdaters med en firmware opdatering, som indeholder både OS og anden software. Dertil kommer at producenten af hardwaren, er ansvarlig for både HW og SW fejl. Risikoen for fejl er dermed LANGT mindre, og hvis noget endeligt går galt skal man kun henvende sig 1 sted, og risiker ikke at ende mellem 2 stole.

Håber dette gav lidt mere klarhed. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...
 Share

×
×
  • Create New...

Important Information

Privacy Policy og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok