Hop til indhold

Ole

Members
  • Antal indlæg

    312
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af Ole

  1. Hejsa, Først og fremmest, velkommen til IHC user. For at være sikker på hvad din problemstilling er, skal jeg lige bede dig være lidt mere specifik. Når du skriver at det virker godt, vil det så sige, at du kan betjene de ting du ønsker, så længe du befinder dig i hjemmet, men mangler samme funktionalitet når du er uden for hjemmet? Hvis det er rigtig forstået, kan du finde din WAN host / IP adresse ved at taste følgende i en web browser, mens du befinder dig i hjemmet. http://whatismyip.org/ Det svar du får, vil være din WAN host / IP Der er dog en risiko for at denne konfiguration / indstilling ikke alene er nok. Det kan være nødvendigt at foretage nogle NAT / PortForward indstillinger i din router. Fremgangsmåden her er lidt forskellig fra fabrikat til fabrikat, men emnet har været oppe flere gange, så prøv at søge lidt i forum. Sidst – jeg går ud fra det er en fejl at du har dobbelt postet indlægget her, du bør slette det ene. Du kan også med fordel læse mere om brug af forum her: http://www.ihc-user.dk/forum/forum/30-generelle-regler-og-retningslinier/ Håber det var hjælp til at komme lidt videre. Hilsner Ole.
  2. Hej Torben, Housekeeperen er jo tænkt som en styringsenhed i sig selv, altså lidt som IHC kontrolleren, men blot med mulighed for betjening direkte på enheden, og dermed ikke direkte sammenlign bar med iPad'en. Tråden her går egentlig ikke på iPad vs. Housekeeper, men omhandler et tredje produkt kaldet en Bridgekeeper, som skulle bringe Housekeeperen i stand til at ”snakke” med LK IHC enheder via IHC kontrolleren. Omvendt burde produktet også kunne bringe IHC kontrolleren til at ”snakke” med produkter der anvender Zwave protokollen, som er en åben / fælles standard der understøttes af forskellige fabrikater. Hvorledes en iPad kan tjene formål som betjenings- / visualiseringsenhed for din installation, tror jeg du kan finde input til i flere andre tråde her på siden. Hilsner Ole.
  3. Hej Lars, Mange tak for hjælpen, det er hermed rettet, træls at jeg ikke selv havde fanget den ;-) Har du gjort LK bekendt med det så de kan få den med i en kommende frigivelse / opdatering af blokke? :-) Hilsner Ole.
  4. Hejsa, Jeg vil forhøre efter, om andre der eventuelt bruger LK 4.2.03.a Pulsopsamling oplever problemer med blokken, i det jeg flere gange har erfaret, at ved månedsskifte overføres "måned til dato" ikke til log for forrige måned, samtidig med at den ikke nulstilles. Jeg bruger blokken til opsamling af pulser fra centralvarme anlæg, samt el måler, og begge overførte eksempelvis ikke "måned til dato" til log for august, samtidig med at de ikke nulstillede, ved overgangen fra august til september. Samme fejl optrådte sidste år ved overgangen fra august til september, hvilket gør at jeg mistænker blokken for en fejl. Jeg har kigget lidt i programmeringen af den, men kan ikke lige gennemskue om der er belæg for min mistanke. Andre der oplever samme problem? Hilsner Ole.
  5. Hej Henrik, Jeg gør vist omtrent som du beskriver. Jeg benytter mig af en modificeret 9.09. LK IHC Standard Ude. Jeg har forskellige tænd og sluk tidspunkter henholdsvis hverdage og weekend (blok blandt andet modificeret til at betragte fredag som weekend) Jeg har skumring og PIR på blokken, samt mulighed for overstyring. Måske du kan bruge samme blok?! Hilsner Ole. Modificeret_9.09_LK_IHC_Standard_Ude.vis
  6. Ole

    Sceneview

    Og såfremt du tænker ikon / symbol udvalget, så er det vist teknisk set næsten umuligt selv at foretage udskiftning i. /Ole
  7. Hej Morten Jeg forhørte LK efter det for omkring et år siden. Der var svaret, at de ikke umiddelbart have plan om en App til WP platformen, men at de hele tiden ville holde øje med udviklingen på markedet. Hilsner Ole
  8. Hejsa, OK, hvis det var "et held" ude citationstegn, tør jeg ikke tænke på normal / listepris :-) Må jeg spørge hvorigennem du har fået fat på den? Hilsner Ole.
  9. Hejsa, Hvis du søger forummet lidt, vil du finde flere som beskriver problematikker / hvordan de har integreret 3. parts alarmer med IHC. Men skal du have en installatør til at foretage denne integration, er mit gæt at det sagtens kan blive mere bekosteligt sammenlagt, end hvis du gør brug af alarm SW blokkene gratis tilgængelig for controlleren. Hvis du har mod på det, ville jeg anbefale dig at tilegne dig forståelse for IHC programmering, og så selv forestå programmeringen. Det vil samtidig gøre dig i stand til at foretage andre SW tilpasninger, hvis der opstår (komfort) behov her for. Hilsner Ole.
  10. Hej Mark, Er det 1.4.05.c PIR styrings blokken du anvender? Denne har scenarie udgange, som du med fordel kan benytte, hvis det ellers er Wireless dimmere der er tale om? Hilsner Ole.
  11. Hejsa, Spændende. Må man spørge, om du er bekendt med hvor bekostelig sådan en "boks" er? Har googlet lidt på den, men synes det er svært at finde internet salgssteder direkte til slutbruger Hilsner Ole.
  12. Jeg oplever det samme som du gjorde Torben før du opdaterede, at tidsstyring stadig fungere. Og jeg kører stadig med 2.7.166 /Ole
  13. Tilbage i februar annoncerede LK at automatisk tidsstyring via TIME protokollen per første marts ikke længere ville være muligt, men at de arbejdede på at understøtte andre med en kommende FW opdatering. Måske det også er en del af den seneste FW!? /Ole
  14. Hejsa, Hvis ikke allerede solgt, kunne jeg muligvis have interesse? Medfølger der programmerings software, eller kan denne hentes gratis fra WEB? I følge specifikationer jeg kan finde på nettet, har den 4 DO, 8 DI / 2 AI, kan du bekræfte det? Hilsner Ole.
  15. OK.. Så for at forstå det ret. Kan i på nuværende tidspunkt "komme lige langt" hvad enten SSL er sat op til port 443 eller 4430? /Ole
  16. Hej Steen, Jeg vil lige uddybe det med WAN til LAN, uden det behøver at være problemet du bøvler med. De fleste routere har også indbygget en firewall, som du i mindre eller større grad kan ”rode” i. Min tillader at angive hvor trafikken kommer fra og hvor den skal til, og på hvilke porte trafikken skal tillades. Jeg er eksempelvis interesseret i at tillade en hvilken som helst WAN IP (source IP) adgang til den specifikke LAN ip (destenation IP) min IHC controller har, i mit tilfælde 192.168.16.25, på port 80 og 443. Og det har jeg angivet i min firewall, ud over at jeg har forwardet de to porte i NAT (Network Address Translation) delen. Jeg har netop lige prøvet i mit eget setup, at ”putte en prop i” port 443, og så fejler mit login på præcis samme måde som det er tilfældet for dig. I det du allerede har forsøgt at benytte dig af en alternativ port til din SSL trafik, med samme resultat, synes jeg derfor det tyder på noget firewallmæssigt. For vi er jo sikre på at brugernavn og adgangskode er rigtig, i det du benytter samme bruger fra LAN siden.!? :-) Håber det giver mening. Hilsner Ole
  17. Hej Lars, Jeg har ikke været opmærksomt på det tidligere :-( Hvis Jesper tager mod tilbuddet, og vil arbejde i det, men kommer frem til det ikke er en løsning han vil gøre brug af, kunne den jo passende gå videre i arv til dig Og hvis ikke Jesper er interesseret, gælder tilbuddet klart også dig. Det vil glæde mig om den kunne indgå i et projekt vi kan få at se / høre om her på siden. Jeg afventer lige at høre fra Jesper. Hilsner Ole.
  18. Hej igen Steen. Din port forward burde være OK. Jeg har en ZyXEL ZyWALL router, her er det eksempelvis ikke nok kun at port forwarde, her skal der også laves en regel i firewall delen som tillader trafik fra WAN til LAN på port 443. Jeg har ikke TDC som ISP, så kender ikke deres router, men kunne det være sådan noget der er galt? Jeg ved heller ikke om TDC kunne tænkes at benytte port 443 til noget, i givet fald burde routeren ikke tillade dig at lave egen forward på porten. Men prøv eventuel at skifte SSL port på IHC controlleren til eksempelvis 4430, og ligeledes din forward, for at udelukke 443 bruges til andet. Hilsner Ole.
  19. Hej Jesper, Jeg har en såkaldt BridgeKeeper1 liggende, se mere om dyret her: http://www.electronichousekeeper.com/electronichousekeeper/(S(mzobs445b1q5cw45nij10f55))/ShopProductInforCard.aspx?Product=4438 Jeg har benyttet den som bro mellem en HouseKeeper fra samme firma, og så min IHC controller. Men i disse ”iPad tider”, blev HouseKeeperen overflødigt for mig, og jeg benytter mig derfor ikke af den længere. Hvis du er interesseret i BridgeKeeperen, må du få den af mig mod at du betaler portoen, samt lover at dokumentere / dele dine erfaringer her på siden, såfremt du får den til at spille op mod din Danfoss enhed. Jeg aner ikke om det kan lade sig gøre, jeg har kun ringe kendskab til Z-wave. Der findes mig bekendt kun en ret sparsom manual, som jeg kan e-maile til dig. Det lykkedes mig dog at udveksle I/O mellem IHC controller og HouseKeeper via BridgeKeeperen. Min erfaring er i øvrigt, at du ikke skal forvente dig meget hjælp fra virksomheden der står bag. Lad mig høre hvis det har interesse, den ligger blot og samler støv. Hilsner Ole.
  20. Hej Steen, Jeg er lidt usikker på, hvornår det er controlleren begynder at vil ”snakke SSL” med dig, og dermed hvor langt du kan nå hvis der ikke er ”hul igennem” for samme. Men kunne det måske være her problemet ligger? Har du forwardet porte i din router til controlleren for både almindelig http og så https? Hilsner Ole
  21. Hej Kristoffer, og velkommen til IHC user. Jeg stod selv og skulle træffe det valg du står over for, da jeg startede op for omkring 3-4 år siden. Jeg valgte at tage udgangspunkt i LK standard hus blokkene (vel at mærke det gamle LK standard hus, der er fornylig frigivet et nyt sæt), og så selv modificere disse blokke så de kom til at passe præcis til midt behov. Jeg havde fra starten af gjort mig klart, at jeg ville inddrage IHC’en til håndtering af alarm (indbrud, røg, lækage), toilet rutelys om natten, sluk alt funktioner, PIR slukker lys i rum efter inaktivitet i et defineret tidsrum, hjemmesimulering af lys når ingen er hjemme, ventilation i baderum, med videre. Det var vist den primære årsag til at jeg tog udgangspunkt i LK standard hus blokkene, jeg finder, at de så er oplagte at bruge. Jeg vil tilføje, at der dog ligger en del arbejde i at tilpasse de gamle blokkene, således de understøtter wireless dimmere i stedet for trådede dimmere. Jeg har valgt kun at benytte wireless dimmere, og de gamle LK standard hus blokke er sikkert udviklet tidligere end disse, og understøtter som udgangspunkt kun de gamle trådede dimmere. Der ud over synes jeg der mangler en lidt mere ensartet og konsekvent måde at kode blokkene på, på tværs af blokkene. De samme funktioner er programmeret vidt forskelligt internt i blokkene, hvilket dermed besværliggør at gennemskue opbygningen. Jeg er også et par gange løbet ind i variabler som internt i blokken er benævnt ens, hvilket gør det endnu mere tricky. Men jeg er heller ikke på nogen måde rutineret IHC funktionsblok koder. Håber det bidrog dig i dine videre overvejelser. Hilsner Ole
  22. Det er korrekt, eller hvis det, som i mit tilfælde er gældende, kopiere den det ene sted, og indsætte den det andet.Det var mere om der var en årsag /problemer i forhold til HW / SW), siden LK har valgt at fjerne den fra sortimentet./Ole
  23. Hejsa, og tak for din kommentar.Jeg er enig med dig i at der formentlig kun er sket minimal med dimmer HW’en, og undres på samme måde som dig over brugen af FB 1.2.03.d, hvis denne kan undgås og samtidig have samme funktionalitet med den gamle repræsentation af HW enheden i Visual.Det er muligvis indbildning, men når jeg gør brug af FB 1.2.03.d sammen med den nye repræsentation af HW’en i Visual, synes jeg ikke at aktivering af tryk respondere helt så godt som uden brug af FB 1.2.03d. Bevares, det virker, men det er svært at acceptere hvis ikke det virker på samme niveau som det eksisterende. I Visual vil det sige, at jeg på det gamle / eksisterende har forbundet mit tryk til eksempelvis ”standard hus værelses blokken”, og denne blok styrer direkte min Wireless UNI250 dimmer.I det ny tilføjede rum er mit tryk ligeledes forbundet til eksempelvis ”standard hus værelses blokken”, men i stedet for at styre Wireless UNI250 dimmeren direkte, er FB 1.2.03.d skudt ind midt i mellem.Hører gerne, hvis nogen har en forklaring på årsagen til at den gamle repræsentation af dimmeren er forsvundet fra Visual.
  24. Hej,Jeg har bemærket en forskel i de wireless dimmer produkter der kan indsættes under lokaliteten fra biblioteket i Visual.Sagen er den, at min projektfil er oprettet for cirka 3 år siden, da jeg renoverede førstesalen. Det er jo nok 2 – 3 software versioner af Visual siden. På det tidspunkt kunne man indsætte en såkaldt ”Dimmer touch”, som jeg har ladet repræsentere de 1 modul Uni250 Wireless dimmere jeg har siddende ved tavlen.Sagen er den, at jeg nu skal have et par rum mere på.Når jeg i dag vil indsætte et nyt wireless produkt, kan jeg ikke finde et magen til de jeg har brugt i forvejen.Forskellen er, at det ”gamle” produkt har en ”Touch” indgang, som ved aktivering skiftevis enten tænder / regulere op eller slukker / regulere ned.Det ”nye” produkt har to indgange til samme formål, den ene tænder / regulere op den anden slukker / regulere ned.Grunden til jeg helst bruger den gamle blok er, at jeg har modificeret alle blokkene fra det gamle ”LK standard hus” til at understøtte denne dimmer, i stedet for de trådede som blokkene oprindelig er lavet til.Jeg kan jo bare kopiere en af de gamle dimmere, og indsætte under den nye lokalitet, men forinden vil jeg gerne høre, om der er nogen der kender årsagen til ændringen, en problematik i forhold til HW’en eller lignende?Jeg forsøger at indsætte et skærmklip her under, som illustrer de to varianter.Hilsner Ole.Memory_lysniveau.vis
  25. Hejsa.Min erfaring er at iPad'en skalerer billedet, men du skal have nogenlunde styr på højde - bredde forholdet for ikke at få "luft" ved siderne eller for oven / neden.For at overføre dine billeder til iPad’en kan du benytte Appels ”fantastiske” iTunes software, som benyttes til at organiserer / flytte filer frem og tilbage mellem din iPad (eller anden Apple enhed) og så eksempelvis din PC med et Microsoft Windows styresystem på. Personligt synes jeg det stinker, men det er jo som med religion, jeg er bare mere til Microsoft gængse Windows systemer. Jeg har en Microsoft Live konto (i tidernes morgen en Hotmail konto), hvormed du automatisk også har adgang til Microsofts Cloud tjeneste SkyDrive. Her udveksler / gemmer jeg i forvejen mange af mine filer, og hvis du henter SkyDrive app’en til iPad’en, er alle de filer du har gemt på SkyDrive også tilgængelige på iPad’en. Det kunne være et alternativ til iTunes.God fornøjelse.Hilsner Ole
×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok