Jump to content
  • 0

Forsinkelsesblok og UNIDIMMER400

lh03
 Share

Question

Hejsa

Jeg har lidt problemer med brugen af forsinkelsesblokken. Faktisk har jeg prøvet at anvende den på to måneder i mit system, og den kalder begge gange kun udgang 1 og fortsætter dermed ikke med udgang 2 osv. Jeg kan ikke forstå, hvad jeg gør galt.

Jeg har vedhæftet et af mine to eksempler fra min installation. Baggrunden er, at jeg har fået AR111 LED spots op - og jeg ønsker ind i mellem, at de skal tænde ved lav lysstyrke. Problemet er imidlertid, at LED-spotsene ikke vil tænde ved lav styrke (måske har jeg købt for billige Osram-spots?). De vil til gengæld godt dæmpes, hvis det får høj styrke først og efterfølgende dæmpes til lav styrke. Derfor er min plan, at jeg tænder på memory 2 (høj styrke) og sekundet efter dæmper til memory 1 (lav styrke) via forsinkelsesblokken. Den kommer imidlertid aldrig videre end memory 2 - og det er lige uanset hvor mange sekunder, jeg indsætter i forsinkelsesblokken.

Håber at høre fra jer begavede hoveder ;-) Pft.

2017.02.18 Fejl ved forsinkelsesblok.vis

Link to comment
Share on other sites

14 answers to this question

Recommended Posts

  • 0

Du kan også lige prøve om denne er bedre.. Her har jeg indbygget det i funktionsblokken til dimmeren, og du kan under indstillinger vælge at lyset skal tænde på Memory 2, derefter Memory 1. Der er ligeledes en forsinkelsestimer under indstillinger, så du kan indstille tiden mellem pulserne. I denne løsning behøver du kun det ene tryk du har på touch, da den så kun udfører de pulser til først Mem 2/Mem 1, hvis lyset er slukket, og løsningen er valgt under indstillinger..

Forsinkelse_1.vis

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Hej Torben

Tusind tak. Det er lidt skægt, at se dig svare.. Jeg husker jo nok, at det var dig, som lavede denne funktionsblok til mig i sin tid. Og siden er den jo blevet en del af standardfunktionsblokkene som 1.2.02.b. ;-).

Jeg kan bedst bruge din nye "forsinkelsesblok", da jeg har også har brug for at give input i memory 1 (som så først skal forbi memory 2). Det vil jeg teste af med det samme.

Tusind tak for hjælpen.

PS. Et tillægsspørgsmål: Jeg har altid været glad for 1.2.02.b. funktionsblokken - eneste ulempe er, at der går ret lang tid fra, at man aktiverer et tryk til, at lyset tænder. Når vi har gæster får de tit slukket og tændt et par gange inden det lykkes pga. forsinkelsen. Det skulle vel ikke eventuelt kunne optimeres i en 1.2.02.c? ;-)

Link to comment
Share on other sites

  • 0
10 timer siden, lh03 skrev:

Har lige prøvet at ændre lidt i funktionsblokken, for at se om jeg kan få den til at tænde hurtigere. Jeg har ændret så at kommandoen til dimmeren, bliver sendt afsted så snart at trykket aktiveres, når status i forvejen er slukket. Sådan som LK har lavet det, bliver kommandoen ved kort tryk først sendt afsted når trykket slippes.

Ændringen har så den bivirkning, at man ikke kan starte med at regulere lysstyrken direkte fra slukket tilstand, hvilket egentlig også burde være ligemeget. Man vil jo nok alligevel altid starte med at tænde lyset først, for derefter at regulere lysstyrken, hvis ikke den er som ønsket. Du kan i hvert fald lige prøve om det fungerer efter hensigten. Jeg har ikke selv tavlemonterede dimmere, så det er ikke afprøvet, og derfor uden garanti. :D

Fortrådet avanceret lysdæmper.vis

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Du er alle tiders - bare du husker også at få lidt søvn. ;-)

Jeg bruger rent faktisk muligheden for at tænde med langt tryk for at få lavt lys (men det virker dermed kun på halogenpærerne og ikke LED jf. ovenstående!). Kan man eventuelt indbygge i funktionsblokken således, at langt tryk giver lys fra memory 1 og kort fra memory 2? Det skal så kun gælde fra slukket tilstand, som du allerede har gjort klar til.

Link to comment
Share on other sites

  • 0
På 20/2/2017 at 10:53 , lh03 skrev:

Kan man eventuelt indbygge i funktionsblokken således, at langt tryk giver lys fra memory 1 og kort fra memory 2? Det skal så kun gælde fra slukket tilstand, som du allerede har gjort klar til.

Det kan godt lade sig gøre, men så får man samme "problem" som den originale fra LK, med at der bliver lidt forsinkelse når man tænder lyset. Det gør man fordi, at man er nødt til at vente med at sende pulsen til lysdæmperen ved kort tryk, indtil du slipper knappen på trykket, for funktionsblokken kan jo ikke regne ud, at du ikke har tænkt dig at lave langt tryk, før end du enten slipper trykket, eller den valgte tid for langt tryk er gået.

Link to comment
Share on other sites

  • 0
28 minutter siden, TorbenSørensen skrev:

OK. Kan man så "vende" dæmpefunktionen således, at den starter med at dæmpe lyset når man holder knappen inde i stedet for at øge lysstyrken?

Dermed kan man tænde hurtigt med et tryk og derefter dæmpe ved at holde knappen inde. 

Link to comment
Share on other sites

  • 0
50 minutter siden, lh03 skrev:

OK. Kan man så "vende" dæmpefunktionen således, at den starter med at dæmpe lyset når man holder knappen inde i stedet for at øge lysstyrken?

Dermed kan man tænde hurtigt med et tryk og derefter dæmpe ved at holde knappen inde. 

Nu har jeg som sagt ikke selv en uni400 i min installation til at teste med, men starter den altid med at øge lysstyrken, den første gang efter at den er blevet tændt? Hvad hvis den tænder på mem2 og den er sat til 100% - sker der så ikke noget første gang man laver touch efter den blev tændt, da den jo ikke kan hæve lysstyrken yderligere, eller sænker den så lysstyrken?

Den eneste måde man ellers selv kan bestemme om den skal øge eller sænke lysstyrken, er ved at omstille lysdæmperen til 2-tast betjening. Ved at bruge touchklemmen som bliver brugt til 1-tast betjening, vender den bare retning hver gang, og så kan man ikke i programmet bestemme hvilken vej, da det er en funktion, der er indbygget i selve lysdæmperen. Hvis man omstiller den til 2-tast betjening, kan man måske nok lave en funktionsblok, som skiftevis giver puls til tænd/regulér op og sluk/regulér ned, så man stadig kan styre den med 1 tast, og derved sørge for, at den starter med at regulere ned.. Sådan en unidimmer er godt nok noget fanden har skabt, når man ønsker bare lidt avanceret styring. Det er meget nemmere med de wireless dimmere, hvor man bl.a. selv kan bestemme retning i funktionsblokken.

Link to comment
Share on other sites

  • 0

Hej @TorbenSørensen. Du lavede denne funktion til mig for ja 5½ år siden. Tiden går. :-). Jeg bruger funktionen med LED-pærer som kun kan tænde på lav styrke ved først at få fuld styrke og dernæst lav styrke. Din funktion virker imidlertid ikke med "nat" funktionen, da den kører MEM 2 og MEM 1 hver gang. Dvs. om natten skal den først starte på MEM 2 og derefter MEM 1. Om dagen skal det jo være en ren MEM 2, hvor den kalder på fuld lys. 

Ja - havde du tid til at kigge på det, ville jeg sætte stor pris på det. Venter gerne :-).

mvh Lasse

Link to comment
Share on other sites

  • 0
På 17.9.2022 at 13:34 , lh03 skrev:

Hej Lasse..

Prøv lige om vedhæftede er som du ønsker.

Mvh Torben 

lh03.vis

Link to comment
Share on other sites

  • 0
20 timer siden, lh03 skrev:

Hej Torben

Mange tak..! Desværre fungerer den stadig på samme måde, dvs. kalder MEM 2 og så MEM 1 ligegyldigt om det er dag eller nat. Den skal som nævnt kun gøre det om natten. Om dagen skal det alene være MEM 2.

Hmm.. Synes da den fungerer i simulering. Under indstillinger skal du selvfølgelig vælge #Dæmper skal tænde på = Memory 2.

Når der så er nat, skal indgangen Nat have et stående signal, fra f.eks skumringsrelæ, ur eller lignende.

Mvh Torben

Link to comment
Share on other sites

  • 0
8 timer siden, lh03 skrev:

Hej Torben

Ahh - vidste ikke at instillinger skulle være Memory 2. Nu virker den som den skal - perfekt!! Mange tak igen igen...

Jo, indstillingen er hvordan man vil have lysdæmperen til at tænde under normale omstændigheder (Dag). 

Det jeg så har rettet, er at den sender de 2 pulser efter hinanden, til hhv. MEM 2 og MEM 1, når nattilstand er aktiv. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Answer this question...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

Loading...
 Share

×
×
  • Create New...

Important Information

Privacy Policy og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok