Hej
Jeg har gulvvarme og klinker i hele stueplan og badeværelse på 1ste sal, hvor der også er to radiatorer. Huset varmes op med en svensk on/off pillebrænder, som kører over termostatstyring, termostaten sidder pt. på en gammel Salamanderkedel. Mit forbrug er ikke vildt højt (en sjat over 5 ton), men i forbindelse med at ungerne er flyttet hjemmefra, den gamle varmtvandsbeholder er træt og jeg har solceller, som nu laver en mængde overskudsstrøm - så er jeg begyndt at tænke lidt (hvilket som bekendt er farligt )
Min plan er at anskaffe mig en 500l buffertank, have en elpatron øverst (men dog placeret således, at den vil kunne give til rumvarmen i de 5-6 varmeste måneder). Varmen til brugsvandet vil jeg trække igennem en ekstern pladevarmeveklser.
Huset er totalt energirenoveret i 2009, og kedlen (som mange hader ), kaster så meget varme af sig, at den holder mit 40m2 værksted tilpas varmt om vinteren - kedlen står i et fyrrum lige ved siden af værksted og værkstedet er godt isoleret.
Først havde jeg tænkt mig at køre simpel timerstyring/startforsinkelse på fyret - da det nu engang er det som pillebrænderens egen styring kan via en føler i buffer. Men jeg vil gerne have en mærkbar reduktion i forbrug - det ville også reducere arbejdsmængden lidt (et pillefyr som mit passer ikke sig selv henover vinteren).
Kunne Living connect f.eks være en idé?
mvh