Det er et interessant indlæg, som nu er gået mere over i standarder end egentligt at vejlede VVS’eren om hans nyindkøbte LED-pærer med SMD lysdioder. Mange har allerede nævnt, at der skal prøves med et par pærer inden, at der købes pærer til hele huset. Det er en rigtig god idé. Der findes især indenfor SMD og LB lysdioder nemlig mange ikke kvalitetsbaserede LED-erstatningslyskilder. Vi har igennem tiden haft mange vare til test, hvor de hyppigste problemer indenfor erstatningslyskilder opstod med LB- eller SMD-baserede erstatningslyskilder. Det har vist sig, at lysdioderne begynder at brænde ud typisk pga. overophedning. Således haves en pærer hvor kun halvdelen af lysdioderne lyser. Pærerne er perfekte til udhæng rundt om huset – de er billige og giver det lys der er behov for. Så snart LED-pærer skal installeres i boligen, skal det gøres klart, at HB eller high power lysdioder er det rigtige valg. Ikke mindst pga. deres bedre stabilitet, men ligeledes pga. deres evne til at skabe en belysningsinstallation der er så meget bedre. Du kender forskel på de forskellige typer ved at kvalitets LED-pærer typisk anvender 1 eller 3 HB lysdioder frem for 10 til 78 LB- eller SMD lysdioder. Bemærk, at der findes forskellige HB lysdioder på markedet. Står du med en LED-pærer der har 3 lysdioder til kr. 100,00,- og en anden LED-pærer til kr. 200,00,- bør du se på de tekniske specifikationer frem for prisen. Det kan sammenlignes med, at du for eksempel ikke får samme bil, hvis du køber en Skoda frem for en Bentley. Skodaen kan være god til rigtig mange opgaver, men Bentleyen kan give dig meget bedre komfort. DTU Risø har test af LED-pærer og armaturer i deres laboratorium. Jeg har selv været derude en del gange og kan kun anbefale stedet. Nu er det sådan, at lysdioder bliver produceret i forskellige lysfarver (et andet ord er opdeling i bins). Farvegengivelsen kan variere alt efter om der er tale om kolde- eller varme lysfarver. De typiske lysdioder på markedet har en farvegengivelse på CRI85 hvilket vil sige noget bedre end sparepæren. Denne farvegengivelse haves typisk ved farvetemperaturer fra 2700-3000K hvor farvetemperaturer på f.eks. 5000K giver omkring CRI75. Det kan forklares ved, at større dele af bølgelængderne (de korte) der bliver genereret ligger nær det blålige område. LED-pærer der besidder en farvetemperatur på 5000K vil således have en mere markant generering af de lave bølgelængder – og derved gengive de blålige farver bedre end LED-pæren på f.eks. 2700K. Dette er meget enkelt sat op for at give forståelsen for, at lysdioder med forskellig farvetemperatur ikke behøver at have samme farvegengivelse – også selvom de er fra samme fabrikat. Der findes metoder til at skabe en farvegengivelse der ligger nær glødepæren: LED CRI98 ved 2700K. Ligger der ikke dokumentation fra Risø DTU eller mange af de andre der giver uvildig vejledning om kvaliteten af lyset, vil det være en god idé, at spørge hvor lysdioden kommer fra. Altså hvilket mærke eller brand. Såfremt leverandøren kan beskrive dette og samtidigt vedhæfte datablad for lysdioden, der er anvendt, er disse oplysninger – (hvad angår farvegengivelse) tilnærmelsesvis ligeså god som at få målt hos nogle af instanserne. Dog skal man være opmærksom på at lumenpakken kan variere fra databladet til selve pæren. Med det menes, at udsender lysdioden ud fra databladet f.eks. 97lm – udsender pæren ikke 97lm. Der er tab i optik, termisk konstruktion og driver. Derfor kan dette tal ikke bare ganges op med det antal lysdioder der måtte være monteret i sådan LED-pærer.Jeg fungerer som uvildig vejleder indenfor LED-baserede produkter. henvisning og link til egen hjemmeside med salg er ikke tilladt. læs venligst vores regelsæt\thomasbl
