Hop til indhold

Mogens Lunde

Members
  • Antal indlæg

    104
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Mogens Lunde

  1. Nå, men så fik jeg købt en Uni Dimmer 400 IHC/SA og en stak LED's 230V som iflg. LK's guide er kompatible. Led'erne kan godt dæmpe, men går ikke ret langt ned i styrke. Er det normalt? Virker fuldstændigt ens uanset om de kører på 350CR eller Uni 400. Det gør heller ikke den fjerneste forskel om der sidder et par halogener på udgangen. Har 9 stk 5,5W på den ene udgang, så der burde vel være belastning nok.
  2. En af mine gamle 350CR'ere er stået af, så jeg det oplagte valg var at købe en Uni Dimmer 400. Men da 350'eren stadig er på markedet, og åbenbart til samme pris som 400'eren kommer jeg i tvivl. Er det ikke korrekt at 400'eren har bl.a. scenariestyring? Er der forskel i deres evne til at dæmpe LED's?
  3. Vi har 12 stk. gamle trådede rumtermostater (med drejeskive for temp.indstilling) som kører separat - altså ikke gennem IHC. Da vi ofte er måneder ad gangen i udlandet, ville jeg gerne have mulighed for at skrue varmen op/ned via internettet/mobil 1-2 dage før, således at temperaturen passer når vi kommer hjem. Egentlig styring af hele gulvvarmen via IHC har jeg ikke specielt ønske om. Men nogen som har idéer/inspiration til hvordan ønsketom fjernstyring af varmen kan realiseres?
  4. Mange tak for svaret Martin! Den vil jeg prøve at købe et par stykker af. Iflg. databladet anbefales IHC Input 24 V d.c. / 3 mA men LK skriver at man dog også kan bruge IHC Input 24 V d.c. / 24 mA. Vort anlæg bruger nogle - formodentlig forældede - Input 24 V d.c. / 30 mA. Ved du om en 30mA input kan bruges?
  5. Da vort hus blev "født" for 18 år siden, fik vi elektrikeren til at tråde fra elskabet til 4 dåser, heraf 2 på badeværelser (7-trådede ledninger). Nu vil jeg gerne have puttet nogle PIR-følere i de to på badeværelserne, men har hørt dårlige erfaringer fra andre som har brugt eks. Servodan PIR. Derfor: Er der nogen som kan anbefale en PIR til et badeværelse? Funktionen er alene at tænde lyset så snart man sikker snuden indenfor, og så lade det være tændt x minutter efter at sidste bevægelse er observeret. PIR'erne er (bliver) placeret i en højde af ca. 210 cm over gulv og med frit udsyn til indgangsdørene med en afstand på h.h.v. 2 og 4 meter (gæstebad og stort bad) Nogle ting man skal være opmærksom på?
  6. En traditionel transformer til 12V halogen konverterer vel 230V AC til 12V AC? Og er det ikke korrekt forstået at en LED-diode kun kan udnytte strømmen den ene vej, hvorfor brug af en AC-transformer også kan medføre flimren idet dioden kun er tændt 50% af tiden? Grunden til at jeg spørger er at jeg noterede mig http://www.climacare.dk/da/12v-ac-stroemforsyning.asp formulerer sig som om det er specielt godt at bruge AC til LED's. Men det må vel være omvendt
  7. Visual virker og kobler sig fint på via USB-kabel, men administrator javascriptet vil ikke. Jeg får loginvinduet og vælger der USB, men får fejlen "Login via USB mislykkedes". Controlleren er genstartet, så det kan heller ikke være det. Har fået ny router med ip-numre i en helt anden nummerserie, så jeg skal på en eller anden måde have ændret controllerens ip-adresse til at være i det nye nummerinterval. Nogle idéer til hvad der kan være galt?
  8. Tak for svaret Lars. Bare lige for at være helt sikker, forbliver udgangene så med den status de har når man uploader en helt ny konfiguration? Altså, de stikkontaktgrupper hvorfra PC'ere og router er tilsluttet, går de OFF eller forbliver de ON? I tilfælde af sidstnævnte er det jo ikke noget problem at uploade en helt ny konfiguration, teste indgangene, og så gen-uploade den gamle når man er færdig
  9. Ikke lige helt med på hvordan man bruger dette .vis program og hvad der præcist sker hvis man uploader til controlleren. Når man uploader ryger hele ens konfiguration sig vel en tur, og står man så ikke med et hus hvor man kun kan komme i kontakt med IHC'en med en PC direkte forbundet til controlleren? Kan umiddelbart heller ikke gennemskue om/hvordan jeg kan se hvilke indgangsnumre de respektive tryk har. Mit problem er at der er nogle inputsteder hvor jeg ikke kender nummeret i IHC'en. I den gamle controlleren var det jeg såre simpelt med at man kunne trykke på de respektive inputsteder og så flashede nummeret på skærmen.
  10. Mogens Lunde

    Scene Design

    Ak ja, IHC control manualen er en gammel fætter fra 2011 og skærmbilleder etc. passer ikke med den nyeste software. Kan simpelthen ikke finde ud af hvordan man får underelementer ind under en hovedressource. Nogen som kan give et mig et clue? Hovedressourcen trækker man jo bare over fra "Installation" og plumper ned på elementet, men jeg kan simpelthen ikke se metoden til at få underelementer over.
  11. Problemet er løst. Først prøvede jeg at genstarte routeren uden resultat. Så prøvede jeg at geninstallere visual softwaren uden resultat. Afslutningsvist lavede jeg så en hard reset af controlleren, og sidstnævnte gjorde så at jeg igen kunne komme i snak med controlleren.
  12. Java blokerer åbenbart for IHC programmerne. Har prøvet at sætte IHC'en ind i javas exception list (https://10.0.0.22:443), men det betyder blot at når man eks. prøver at starte serviceview.jnlp, så får man et par ekstra prompts og så står programmet ellers bare og snurrer uden der sker videre. Har sat sikkerhed til medium - hjælper ikke.
  13. Stod og skulle tænde for mit udelys via mobilen: Virkede ikke. Nå, men så kunne jeg da logge på PC'en troede jeg og tvangsstyre udgangen herfra: Virkede ikke. Her får jeg beskeden LK IHC controller ikke fundet men <10.0.0.22:443> svarer på ping. Øh siger man så - hvad er det lige der er gang i her? Har set tråden med ipad hvor man har problemer med mobil adgang til sceneviews, men hvorfor kan jeg ikke komme på controlleren?
  14. Blot som info lavede DTU primo 2013 denne liste http://positivlisten.lednet.dk/ Det eneste jeg har set hvor man kan finde objektive målinger af Kelvin, RA og effektværdier. Men en undersøgelse fra januar 2013 er jo i LED-sammenhæng at betragte som tæt ved noget fra gemmerne på lokalhistorisk bibliotek, så er der nogen som kender noget tilsvarende, men opdateret? Problemet med dagens LED's er også at langt de fleste ligger omkring 2700 Kelvin og opefter, og dermed er "koldere" end halogen. Har forstået på en lokal elektriker at "man" forventer at der snart kommer en ny generation hvor lyset bliver tættere på halogen. Nogen som kan bekræfte dette. Udviklingen går vel også i retning af stadigt forbedrede lumen/W værdier? Det med W-værdierne føler jeg mig også lidt utryg ved, for er det den installerede effekt eller faktisk forbrug producenterne angiver?
  15. Jeg troede en LED-driver var en nødvendighed. Er det således muligt at de eksisterende elektroniske trafoer kan bruges til LED:
  16. De har elektronisk trafo, men skal man ikke have en speciel "driver" til LED pærer?
  17. Vi har en del 12V/20W GU5,3 (MR16) halogenspots med LR/CR 350 dæmpning. Nogen i gruppen som tør komme med et bud på hvilke LED's (5W) som vil kunne fungere i det setup? Hvis LR/CR350'erne skal skiftes, kan det så gøres med dæmpere i eltavlen og i givet fald hvilke? Har driverne nogen betydning for dæmpningsproblematikken eller skal man her blot sikre at kapaciteten er tilstrækkelig til at forsyne pærerne ved max effekt? P.f.h.t.
  18. @Lars: Tak - du havde ret, løsningen var lige præcis at Gmail kræver kryptering, så ved at bruge en anden mailserver kom det til at virke. Vedr. retningslinjer punkt 1 og 2, så mener jeg nu nok at jeg havde søgt. Men undertiden kan det være svært umiddelbart at finde svar, også fordi mange tråde undertiden er lange, rodede, skifter tema undervejs og præget af mere eller mindre fagkompetente svar. Man overraskes undertiden også over standarden af IHC i en verden hvor vi skriver 2013, og det glemmer vi andre nok undertiden. Da du nok læser stort set samtlige indlæg har du en indekseret database i din interne ROM som nok er lidt mere effektiv end vi andres mere eller mindre præcise søgestrenge @Gilbert: Timeserveren virker ikke. Hvorfor forstår jeg heller ikke, men dette er trods alt en mindre ting - vigtigst var at emails kom til at fungere @ Clemen: Routeren hedder 10.0.0.2. Jeg er enig i at subnet mask virker underlig, men sådan er den sat op. Vil prøve at ændre som du skriver, men forventer ikke at det medfører nogen ændringer ud over at jeg måske kan undgå at løbe ind i nogle fremtidige netværksproblemer som følge af en nok fejlagtig subnet mask. Men tak for bidragene til jer alle. Lækkert at man nu kan få emails når vitale udgange ændrer status
  19. Fra en ipconfig /all har jeg verificeret at gateway er min routers ip-adresse (10.0.0.2) og subnetmask svarer til netkortets (255.0.0.0), at DNS i IHC'en er sat til identiske værdier for primær og sekundær, så jeg kan ikke se hvad der ellers kunne være galt. Er dog desværre belemret med fiberbredbånd hvor jeg føler mig lidt usikker på om det evt. kan spille ind. Fiberboksen er forbundet til min DD-WRT router som virker som DHCP-server for alle enheder. Mit internet fungerer dog generelt fint, og det eneste netværksrelaterede problem jeg har er at portforwarding ikke virker. Men fandt ud af idag at det skyldes at Energimidt - de slyngler - har deaktiveret muligheden for brug af dynamiske ip-adresser for at sælge en overprissat fast ip-adresse. Men det vil jeg umiddelbart ikke mene har noget at gøre med dette problem, men er bestemt ikke netværksspecialist
  20. Bruger Google Apps, og har nu brugt stort set enhver tænkelig kombination af brugernavne etc. for at sætte SMTP server indstillinger op: Hvis vort google apps domæne hedder mydomain.dk og en bruger kunne være myname@mydomain.dk med password mypassword, skal jeg så udfylde som: A> SMTP host name: 1) smtp.gmail.com eller 2) mydomain.dk B> SMTP host port : rimeligt sikker på at den skal hedde 465 C> ESMTP server brugernavn: 1) myname eller 2) myname@mydomain.dk D> ESMTP server kodeord: 1) mypassword eller 2) "applikationsspecifik adgangskode" *bruger 2/faktor autenticering" E> Test af e-mail adresse: myname@mydomain.dk Uanset hvad jeg gør siger den "Testen mislykkedes af uvisse årsager". Men jeg lurer lidt på om der er noget andet galt, idet jeg heller ikke kan sætte noget så simpelt som en timeserver op. Uanset hvilken timeserver jeg angiver får jeg fejlen "Ugyldig eller ukendt tidsserver indtastet". Har prøvet eks. dk.pool.ntp.org, time.windows.com og time.nist.gov
  21. Tusind tak Lars - også for dine altid hurtige og gode svar Jeg er nu på version 168, og løsningen var at installere USB-driveren og så bare bruge firmwareloaderfilen kopieret over fra den stationære. Uanset hvad jeg prøvede lykkedes det ikke at få installeret hele softwarepakken, men så er det jo rart med nogle smutveje
  22. Skal have installeret softwaren på en bærbar for at kunne opgradere controllerfirmwaren via USB. Men når jeg efter at have startet setup.exe klikker på "Installer software" sker det intet. Jeg erindrer præcist det samme da jeg sidst installerede SW'en på min stationære, men kan ikke huske hvordan jeg omgik denne mærkværdighed. Nogen som har et tip? Kan jeg evt. bare kopiere firmwareloader.exe fra min stationære over på den bærbare og eksekvere denne isoleret? Har forsøgt dette, men indtil videre er det strandet ved at der ikke kunne loades USB-drivere når jeg pluggede USB-kablet i controlleren.
  23. Havde en kortslutning på en udgang til udebelysning, hvorfor jeg havde besøg af elektrikeren i 2 tempi. Første gang frakoblede han fasen til udebelysningen og næste gang koblede han den til igen. Problemet er bare at der er en separat koblet udgang (6.07) som alene bruges til udebelysningen, men eletrikeren må have nuppet en anden ledning således at der nu leveres strøm via en anden udgang. Men hvilken? Da der måske i sin tid blev afsat to udgange i panelet, har jeg derfor afprøvet samtlige ledige udgange (4.04, 5.01. 5.02, 5.08, 6.02, 6.08, 7.02, 7.03, 7.04, 7.05 og 7.06) og set status i Serviceview. Kun 5.02 var on, og så prøvede jeg at sætte den off og fes ud i haven for at se om der var slukket. Men nej Hvad gør man så lige inden man ringer til elektrikeren igen? Kan man på nogen måde spore hvilken udgang der leveres strøm??
  24. Hej Jesper, Takker! Det prøver jeg at forklare Falck-montøren. nvh/Mogens
  25. Vi får en Falck alarm installeret i foråret, og jeg vil gerne bede Falck-montøren trække et kabel ud således at min elektriker kan få dette signal over i IHC'en, og sætte et flag for om alarmen er aktiv eller ikke aktiv. Er alarmen aktiv kan jeg få lyssimuleringsprogrammet til at køre. Mit spm er hvad jeg præcist skal bede Falck-montøren gøre? Hvilken slags ledning, og er det bare et spørgsmål om at der er en strømførende ledning der enten har signal eller ikke? Min elektriker fablede noget om et relæ, men det forstår jeg egentlig ikke, andet end et relæ vel egentlig er en dims der enten er on eller off. P.f.h.t Mogens
×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok