Hop til indhold

EjvindHald

Members
  • Antal indlæg

    533
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    28

Indlæg skrevet af EjvindHald

  1. 1 time siden, moko skrev:

    Hej Ejvind

    Fik nu løst problemet?

    Ja, det er løst ved, at jeg udskiftede min controller med en backup controller. SD kortet blev også flyttet over. Schneider var i stand til at reproducere fejlen på min indsendte controller og vil ombytte den.

    Jeg lavede trace af ip trafik med Wireshark, og alt så normalt ud. Til sidst afmonterede jeg controlleren (dvs ingen input, output, rs485) og monterede crossover kabel direkte til min Windows PC. Fejlen kom fortsat, og det kan derfor kun være en hardware defekt.

    Al usb virker fint.

  2. Hej Smail

    Jeg forstår godt dine overvejelser. En levetidsforlængelse nu kan måske være billigst alternativ for dine behov.

    Jeg har selv haft V1, V2 og senest V3 controllere i mange år, og de er meget stabile. Faktisk har endnu ikke oplevet en controller med hardware fejl. Dog vil jeg undgå firmware 2.7.220 og i stedet benytte 2.7.199 i dit tilfælde.

    mvh Ejvind

  3. Du kan bringe det til at virke via en Eltako LED dimmer model EUD-12D-UC i tavlen. Du skal forbinde to ihc out lavvolt till hhv tænd/skru op og sluk/skru ned.

    Jeg har sådanne 2 til salg til ca. halv pris af vejledende. Jeg benyttede dem med IHC, indtil jeg fik en controller 3 med rs485 Schneider dimmer. Send en privat besked, hvis du er interesseret.

  4. Hej
    Jeg har en IHC installation med controller visual 3, som har kørt fejlfrit i en del år. Firmware er 03.03.44, og tilsluttede hardware komponenter er ikke ændret det seneste år. Forbindelse til lokalt netværk sker via kabel, og der er ikke monteret en wifi dongle i controlleren.

    Som bekendt afvikler controlleren både det uploadede program fra Visual samt svarer på abonnering af ændring af status. Det sidste benyttes bl.a. i ServiceView og 3. parts app som IHC Captain, openHAB og Home Assistant. For nogle måneder begyndte abonnering af statusændring at blive langsom, og til sidst fik jeg en timeout. Problemet kom hyppigere og hyppigere, og kunne observeres både i openHAB og ServiceView. I ServiceView skete der intet efter korrekt login - den hang bare. En genstart af controlleren via restart i administrator eller ved upload af Visual program løste ikke problemet - den eneste løsning er at afbryde strømmen til controlleren, og det er bekræftet ad flere omgange. Herefter virker den i nogle dage igen.

    Mit setup er brug af alle 128 ind- og udgange, og openHAB er eneste permanent ekstern login. openHAB abonnerer på ca. 300 adresser. Jeg har disse specielle sensorer:

    • Én original temperatursensor
    • Én original temperator og fugtsensor
    • En original lux og temperatursensor
    • Én 0-10 volt zigza sensor
    • Måling af strømforbrug via pulser på S0 terminaler

    Desuden 4 stk LED lysdæmpere via RS485, og de er korrekt termineret via SMS modem til sidst i kæden.

    Netop i dag har jeg afmonteret zigza sensor + S0 ledninger og venter nu på, om det gør en forskel.

    Der er ingen sensorer forbundet uden en tilhørende enhed til venstre i Visual. Alle output adresser er forbundet til kun én funktionsblok, og der er ingen cirkulære referencer. SD kortet i controlleren er kontrolleret via Ubuntu PC og fundet OK.

    Jeg søger efter input til, hvad årsagen kan være. Mit eget gæt er et hardware problem et sted, men jeg ved det dybest set ikke. Måske @Pauli Anttila, @Mikkel Skovgaard, @Henning Pedersen eller @Claus Skovgaardkan hjælpe.

    På forhånd tak.

    Ejvind

  5. Det er et udgået produkt, og derfor kan man ikke længere købe denne strømforsyning. Jeg har selv haft 2 stk. 1. generation strømforsyninger og 2 stk. 2. generation strømforsyninger, som blev defekte. Så selv hvis man kunne købe disse originale IHC Net strømforsyninger, kan jeg ikke anbefale dem.

    Jeg valgte selv til sidst at benytte en aflagt flad moderne switch mode strømforsyning, som jeg havde fra noget defekt udstyr. Jeg fandt én, som tilfældigt præcis passede ind i monteringsbeslaget i IHC Net tavlen og som gav 12 volt. Prøv at mål størrelsen på monteringsbeslaget og søg efter en moderne strømforsyning, som passer til disse mål.

  6. 2 timer siden, Henning Pedersen skrev:

    Det der nok kommer tættest på, er KNX, men der løber menigmand hurtig i problemer.

    Jeg er enig i, at KNX er det, som kommer tættest på. Og ja, meningmand kommer hurtig i problemer, men umiddelbart mener jeg ikke, at KNX er sværere at lære end IHC. Visse specielle ting i en skræddersyet fb er dog nok noget sværere i KNX end IHC.

    Dog er problemet med KNX, at det er ret kostbart at købe. Noget af det, som jeg har gjort for at reducere omkostningerne er:
    - købe brugt KNX udstyr på e-bay. Vær dog opmærksom på versionen, herunder fx om det er en ældre dimmer, som ikke understøttet LED.
    - købe KNX licens ifm. et gratis KNX online kursus, som giver en pæn rabat på licensprisen. Se link
    - købe KNX udstyr på lavpris web shop's som fx eibabo.dk. Bl.a. udstyr fra producenten MDT er prisbilligt, og jeg har gode erfaringer med deres produkter.
    - købe KNX udstyr på polske webshops og fra den polsk producent Satel.

    Desværre kan IHC kablet ikke umiddelbart genbruges, da KNX kabel er skærmet 0,8mm2, hvorimod IHC er uskærmet 0,6mm2. Så den eneste enkle mulighed er kun at udskifte tavlekomponenter til KNX. Det har jeg dog ikke gjort på nuværende tidspunkt - kun set på mulighederne.
     

  7. Helt præcis så kører IHC Controlleren med TLS1.0 kommunikation, som sikkerhedsmæssigt er en svag protokol. Hvis du har java installeret på din PC, vil den i dag blokere for denne protokol. 

    I Mikkels setup er java embedded, og han har i dette setup åbnet for TLS1.0.

    Du kan prøve disse muligheder:

    - disable blokering for TLS1.0 i java, hvis du har installeret det på din pc

    - bruge Mikkels IHC Starter

    - afinstallere lokal java, hvis det er installeret

    Det nemmeste er blot at bruge IHC Starter.

     

  8. Ja, det kan du sagtens via manuel alarm komponent i HA. Se link

    Vær dog opmærksom på, at skalsikring i IHC alarm modulet er en toogle. Du skal lave en smule logik i HA for at tvinge den hhv. on og off. Totalalarm i IHC har allerede direkte on og off pulser.

    Jeg har dette kørende i flere år side om side med openHAB og Homekit. Så man selv vælge bedste UI :-)

  9. Hvis det ikke er et java problem, så skal du formentlig bruge reset firmwaren. Uploades via firmware modulet.

    Det gælder for alle visual varianter af IHC controlleren, at definerede brugere kan pludselig forsvinde. Reset firmwaren løser dette.

  10. 2 timer siden, Martin Kristiansen skrev:

    Er det en mulighed at frakoble sabotagekredsen fra alarmen blokken uden at det går væsentligt ud over alarmens effektivitet?

    Det optimale er naturligvis, at den er er sat til. I mit tilfælde har jeg valgt den nemme løsning og har ingen sabotagekreds tilsluttet indendørs. 

    Jeg har dog også en alarm fb til at overvåge vores matrikel, og på dette udendørs setup har jeg tilsluttet sabotagekreds til PIR m.m. Det et fordi, at jeg ser en højere risiko for et overklippet kabel udendørs.

  11. Hej Tom

    Jeg kender ikke planerne for support af Matter på Wizer platformen. 
    Men Wizer er ikke helt lukket. Jeg har i samarbejde med Schneider Danmark, dygtige frivillige udviklere i DK og Dresden Electronics i Tyskland etableret mulighed for integration til ConBee II ZigBee stick og dermed deConz. Det fungerer både via Home Assistant og openHAB, og du kan se eksempel her.
    Stort set alle Wizer enheder kan parres med dette sw, og parringen med LK Wiser Gateway skal således ikke benyttes, hvis man vælger denne fremgangsmåde.

    Faktisk har jeg en ekstra ConBee II ZigBee usb stick til salg, hvis du eller andre er interesseret. Hvis ja, så send en PB.

  12. Somfy laver fjernbetjeninger med to forskellige protokoller: io-homelink og rts.

    Din sol screen er af typen io-homelink, og den er næsten helt sikkert kompatibel med io-homelink produktet KLF 200 fra Velux. Denne købes billigst i en polsk webshop.

    Til dit IHC kan du købe et antal Eltako overdragelsesrelæer type KR09-24V UC (billigst i tysk webshop), som du forbinder til IHC Output 24 modul og KLF 200 modulet. Du skal bruge ét relæ pr funktion. 

    KLF 200 skal parres med din sol screen i io-homecontrol og herefter konfigureres. 

    Herefter kan dine IHC udgange bruges til at køre den op og ned. KLF 200 sender et Stop signal ud, hvis både op og ned kortvarigt er ON samtidigt.

  13. Hej

    Til et projekt skal jeg bruge et antal Siemens røgalarmer model SD230N. Denne model er både til lysnet og med indbygget 9 volt backup batteri, så den lever op til gældende lovkrav. 

    Til denne røglarm er der 3 tilslutninger: Fase, Nul og en signalledning. Den sidste bruges til at forbinde flere røgalarmer, så de alle giver lyd i tilfælde af røg. Ved at måle på disse kan jeg se, at der er 7,8 volt DC forskel på signalledning og Nul ved detektion af røg. Dvs. der er fælles nul mellem 230 volt AC og signalkabel med lavvolt DC. Jeg har monteret et lille print med en optokober 3-30 volt til signalledningen og 230 volt Nul, og det virker fint. Den giver et potentialfri signal videre, som jeg kan bruge i en intelligent installation til at advare om røgudvikling.

    Det et 0,6 mm2 kabel til beskyttet optokobler print, som er samlet med 1,5 mm2 nul fra forsyningen i en samlemuffe. Vil det være lovligt med denne samling i en almindelig PL dåse i loftet, som røgalarmen monteres i?
     

     

×
×
  • Tilføj...

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.

1200x630bb.png

ok