Hop til indhold
IHC-User.dk
Kandersen

Solcelle anlæg med batteri, erfaring?

Recommended Posts

10 minutter siden, Bjarne Sørensen skrev:

Argg.

Jeg sidder også med et tilbud fra Viva Energi på et hybridanlæg, men flere siger at det ikke kan betale sig med solceller og slet ikke mad batteripakke da man nok kun får 30% ud af ens årlige forbrug dækket (balance mellem investering og tilbagebetalingstiden). Jeg gad ellers godt...

Hvis du seriøst overvejer solcelleanlæg, så vil jeg helt klart anbefale solcellekonsulenten.dk. De er også billigere end Viva Energi, og de ved hvad de snakker om.. 
Den eneste anke jeg har imod dem, det er at jeg har noget data fra Sunnyportal (SMA`s hjemmeside) som er gået i ged i juni måned 2018, hvilket smadre alle dataterne. Og jeg har dels sloges med SMA om at få det rettet, men de henviste til dem der har opsat anlægget. Og her er vi desværre strandet, og jeg tror jeg er røget i glemmebogen hos dem, for problemet er ikke fixet. Ellers har al anden form for kommunikation være super optimal fra tilbudsgivning, til bestilling, til opsætning osv.. Batteriet var et par måneder forsinket, fordi det var meget nyt på markedet, men også der fik vi rigtig god løbende kommunikation fra dem. Og betaling super perfekt. Man betaler kun for de de har lavet. Dvs betaling for batteriet blev ikke opkrævet før de havde installeret det.. 

Anyway - Mht til betalingstiden, så skal man virkelig overveje det nøje og regne en del på det. Jeg tager udgangspunkt i vores eget. et 6.4kWh solcelleanlæg med 2.5kWh batterilader og et LG SUH10 (10kWh/8.9kWh batteri). Årsagen til vi valgte et 10kWh batteri var fordi jeg kunne se på vores tal fra Seas at vi forbrugte ca. 12kWh fra solnedgang til solopgang (i de solskinsrige timer/dage/måneder). Så princpielt set burde vi være næsten selv-forsynende den periode (fra maj til oktober). 

At opsætte et solcelle anlæg idag (uden batteri), det er svært at argumentere positivt for, fordi du intet får for overskuds produktion. Derfor gælder det om at forbruge det man producere. Kan man ikke lægge forbruget direkte i produktionen, så er eneste løsning et batteri. Batterierne er svine dyre, (tror dog de er lidt billigere idag). Derfor skal man virkelig regne om om det kan svare sig.
Den hurtige løsning er at sige, at et eksempelvis 10kWh batteri, det spare dig for 10kWh, hver gang det er ladet helt op, (dvs pr dag). Og det er den relle pris, uanset hvad nogen forsøger bilde dig ind, (folk der mener det er bruttopris, før afgifter osv), forudsat at din husstand også kan nå at forbruge det. Dernæst kan du selv regne ud, hvad 10kWh er i kroner og øre for dig, eller hvis din husstand har behov for mere eller mindre batteri. 

Dvs man skal først og fremmest kende sit forbrug, og så have et anlæg der kan drive huset forbrug mens solen skinner, og samtidig oplade batteriet.
Vi forbruger ca. 22kWh om dagen. Derfor faldt valget på et 6.4kWh anlæg, med 10kWh batteri. 

Dernæst er man nød til at kigge på, hvor ofte anlægget når at lade batteriet helt op. Her skal man selvfølgelig også have sin batteri inverter på plads. Dvs den skal kunne lade med maksimal strøm, så batteriet er ladt op hurtigst muligt. Laderen skal altså lade med den mænge som batteriet kan tage (i vores tilfælde er det 2.5kWh det lades med). Så rundt regnet tager det ca. 4 timer at lade vores 10kWh batteri op de dage hvor anlægget producere mere end 2.5kWH +huset forbrug.

Så kommer den virkelig svære del og hele balladen med solceller.
Hvor tit har vi nok soltimer og (effektivitet) til, at man både kan holde huset forbrug og lade batteriet op.. Disse dag er egentlig ikke så vigtige at snakke om, for alle (i husstanden) er glade de dage. Det er straks værre de dage, hvor der ikke kommer sol nok til at lade batteriet op. Jeg har desværre ikke fået kigget ordentlig på vores statistik endnu. Men de 30% du har hørt om, det synes jeg umiddelbart lyder lavt.. Omvendt skal du se på, om 30% alligevel er godt nok for jer.
Så du er nødt til at vende det om og regne på, hvad er 30% af batteriets størrelse i kroner/øre. Så har du den pris som batteriet spare dig, og du kan regne betalingstiden ud.  

Med 30% effektivitet, så vil et 10kWh batteri svare til ca 3.3kWh om dagen x el-pris inkl transport/afgift/osv x 365 = 3.3 x 2.28 x 365 = ca 2746,- 
Det vil være en betalingstid på ca. 18 år for et batteri der koster 50.000,- 

Med til regnestykket skal man også tage de tidspunkter i løbet af dagen, hvor anlægget måske har ladet batteriet lidt op, så kommer der en mørk sky forbi, og så driver batteriet "værket" indtil skyen er væk. Disse dage er der også en hel del af. Men de er ufattelige svære at regne med.. Det er jo nærmeste som "vinden blæser" :rolleyes:

Vores batteri har en garanteret levetid på 20 år. Teoretisk set mister det effektivitet undervejs. Ned til 85% så vidt jeg husker. Den del skal man også tage med i 20 år er det ca. 0,75% om året. Men uanset hvad så vil man efter ca. 18-19 år have betalt det hjem, og køre teoretisk set på frihjul de sidste et-to år, eller hvor meget længere batteriet nu engang holder ved 30% effektivitet og tilsvarende forbrug.. 

Så selvom man (vi) ikke spinner guld på det, så vil det kunne betale sig ved 30% effektivtet. Det forudsætter dog, at man ikke skal ud og låne til anlægget, for så skal man huske at modregne afdrag/renter. Og så tvivler jeg kraftigt på, at det kan svare sig, (medmindre man kan låne rentefrit).  
Og så er der side gevinsten - Når solen skinner i mere end de 30%. 2018 har været et super solskins år. Men selvom det har været det, så har det ikke rykket så meget i regnskabet. For det har primært været de måneder, som allerede var højt i effektivtet. Og som solcelle ejer i dag, der får man ikke mere ud af sin invester, om solen skinner 100% i 5 timer eller 100% i 7 timer. Man spare lidt mere på husets "regning". Men batteriet er ladt op, så genvinsten starter først rigtig, når solen går ned og batteriet tager over.
Dvs fordelen er: 

Jo senere solen går ned, og anlægget har ladt batteriet op - Desto længere driver batteriet husets forbrug. 
Der var mange dage i den forgangne sommer, hvor vi ikke engang nåede at forbruge hele batteriet, førend det begyndte at lade op igen.  

Alt det her betyder, at man reelt ikke kan sige, at et batteri ikke kan svare sig. Man kan heller ikke sige det modsatte. Teorien viser, at det godt kan svare sig, men man skal regne med en meget langt tilbagebetalingstid, der pt ligger lige på grænsen til, hvad der kan svare sig. 

Hvad man derimod KAN sige, det er at et solcelleanlæg uden batteri i dag, det kan næppe svare sig - Medmindre man kan regne et meget præcist forbrug ud, opsætte et anlæg der ikke er beregnet til overskudsproduktion. Dvs det skal kunne dækkes husets forbrug i de timer solen skinner, og kun det. Og så skal det helst ikke koste alverdens. 

Jeg skal have kigget ordentlig på vores statistikker, men har ikke rigtig haft tiden til det, plus at jeg bliver møg irriteret over at se statistikkerne er smadret, og jeg derfor ikke kan regne med total tallene. Jeg skal sidde manuelt og pille hver eneste dag ud i detaljer (Excel filer) fra en måned, fordi dataerne er smadret midt i juni måned 2018. Men jeg skal nok nå det før eller siden.. Så får jeg enten chokket eller den positive overraskelse for det første hele år og to måneder med batteriet :D
 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

@Kandersen. Såvidt jeg ved måles anlægs størrelser i KW, ikke KWh. Batterier måles ganske rigtigt i KWh.

Derudover må private elproducerende anlæg (såvidt jeg ved) ikke overstige 6KW. Dette løses ofte ved at begrænse kapaciteten i inverteren, således at selvom man har større kapacitet i solceller og batterier, vil de aldrig sende mere end max 6KW ud i elnettet. Ved at have overkapcitet i solcellerne, kan man også på knap så solrige dage producer 6KW.

Om det kan svare sig med solcelle anlæg idag skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har set flere beregninger som viser at solcelle anlæg med litium batterier, med de priser vi har idag tjener sig selv hjem på under 10 år. Og det er ikke kun fra firmaer som sælger solcelle anlæg. Radius's høje aften afgift på el, gør solceller anlæg med batteri pakke endnu mere interessante IMHO.

Uden batteri pakke, tvivler jeg på at solcelle anlæg er en god forretning idag, medmindre man har et meget stort el-forbrug når solen skinner.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
2 timer siden, Lars1 skrev:

@Kandersen. Såvidt jeg ved måles anlægs størrelser i KW, ikke KWh. Batterier måles ganske rigtigt i KWh.

Sorry, du har ret.. Skrev forkert.. Det er et 6.6KW anlæg vi har. 
 

2 timer siden, Lars1 skrev:

Derudover må private elproducerende anlæg (såvidt jeg ved) ikke overstige 6KW. Dette løses ofte ved at begrænse kapaciteten i inverteren, således at selvom man har større kapacitet i solceller og batterier, vil de aldrig sende mere end max 6KW ud i elnettet. Ved at have overkapcitet i solcellerne, kan man også på knap så solrige dage producer 6KW.

De regler blev lavet om i oktober 2015, mener jeg. I dag må du opsætte så stort anlæg du har lyst til. 
Vi fik vores anlæg i Juni 2017. Inverteren er en 6.6KW inverter. Vi har 22 stks 300Watt solcellepaneler. Deraf 6.6KW anlæg. 
 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nå, nu tog jeg lige og så på statiskkerne alligevel.. 
Her er et dump af året 2017 (inkl fejl, men jeg tror faktisk at batteriets tal er korrekte nok)...
solcelle2017.png.417b6a91f0edbd63f7f21e492ff64f0c.png

Som det ses, så afladede batteriet med 1762,36KWh. Med en elpris på 2.28, så svare det til ca. 4018,- som vi dermed sparede i 2017.
Hvis det fortsætter på den måde, så tager det lidt mere end 12 år at betale batteriet som kostede 50.000 kroner. Og hvis det holder stik, så vil alt fra det 13. år og frem til 20 (måske mere) være ren gevinst, uanset hvor meget effektivitet batteriet taber derefter. 

Her er tilsvarende fra 2017, hvor vi dog kun har haft batteriet fra oktober.. (i øvrigt et skandale år for solcelle ejere).
solcelle2017.png.0ca5ad3e85aadcba78ff1bf6ad7c55f2.png

154KWh = 351 kroner.. Skidt skidt for 1/4 af året.

Så utrolig meget afhænger af, vejret!




 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

I får sgu også lige for de første 6 dage her i det nye år, (godt nytår i øvrigt).. Bare fordi :)
Egentlig ikke et ringe billede. Det må gerne fortsætte resten af året.. 
solcelle2019.png.298cda83f6bc08ebb1c6ee10b1432d71.png

Og blot fordi jeg kan, så ses her hvordan dagen forløb d. 2 januar 2019.. Den blå er inverteren, den røde er batteriet.. 
 1710545546_solcelle2019inverterogbatteri.png.c30e250029e846059bec3a13cb4244be.png

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
2 timer siden, Kandersen skrev:

Hvis du seriøst overvejer solcelleanlæg, så vil jeg helt klart anbefale solcellekonsulenten.dk. De er også billigere end Viva Energi, og de ved hvad de snakker om.. 
Den eneste anke jeg har imod dem, det er at jeg har noget data fra Sunnyportal (SMA`s hjemmeside) som er gået i ged i juni måned 2018, hvilket smadre alle dataterne. Og jeg har dels sloges med SMA om at få det rettet, men de henviste til dem der har opsat anlægget. Og her er vi desværre strandet, og jeg tror jeg er røget i glemmebogen hos dem, for problemet er ikke fixet. Ellers har al anden form for kommunikation være super optimal fra tilbudsgivning, til bestilling, til opsætning osv.. Batteriet var et par måneder forsinket, fordi det var meget nyt på markedet, men også der fik vi rigtig god løbende kommunikation fra dem. Og betaling super perfekt. Man betaler kun for de de har lavet. Dvs betaling for batteriet blev ikke opkrævet før de havde installeret det.. 

Anyway - Mht til betalingstiden, så skal man virkelig overveje det nøje og regne en del på det. Jeg tager udgangspunkt i vores eget. et 6.4kWh solcelleanlæg med 2.5kWh batterilader og et LG SUH10 (10kWh/8.9kWh batteri). Årsagen til vi valgte et 10kWh batteri var fordi jeg kunne se på vores tal fra Seas at vi forbrugte ca. 12kWh fra solnedgang til solopgang (i de solskinsrige timer/dage/måneder). Så princpielt set burde vi være næsten selv-forsynende den periode (fra maj til oktober). 

At opsætte et solcelle anlæg idag (uden batteri), det er svært at argumentere positivt for, fordi du intet får for overskuds produktion. Derfor gælder det om at forbruge det man producere. Kan man ikke lægge forbruget direkte i produktionen, så er eneste løsning et batteri. Batterierne er svine dyre, (tror dog de er lidt billigere idag). Derfor skal man virkelig regne om om det kan svare sig.
Den hurtige løsning er at sige, at et eksempelvis 10kWh batteri, det spare dig for 10kWh, hver gang det er ladet helt op, (dvs pr dag). Og det er den relle pris, uanset hvad nogen forsøger bilde dig ind, (folk der mener det er bruttopris, før afgifter osv), forudsat at din husstand også kan nå at forbruge det. Dernæst kan du selv regne ud, hvad 10kWh er i kroner og øre for dig, eller hvis din husstand har behov for mere eller mindre batteri. 

Dvs man skal først og fremmest kende sit forbrug, og så have et anlæg der kan drive huset forbrug mens solen skinner, og samtidig oplade batteriet.
Vi forbruger ca. 22kWh om dagen. Derfor faldt valget på et 6.4kWh anlæg, med 10kWh batteri. 

Dernæst er man nød til at kigge på, hvor ofte anlægget når at lade batteriet helt op. Her skal man selvfølgelig også have sin batteri inverter på plads. Dvs den skal kunne lade med maksimal strøm, så batteriet er ladt op hurtigst muligt. Laderen skal altså lade med den mænge som batteriet kan tage (i vores tilfælde er det 2.5kWh det lades med). Så rundt regnet tager det ca. 4 timer at lade vores 10kWh batteri op de dage hvor anlægget producere mere end 2.5kWH +huset forbrug.

Så kommer den virkelig svære del og hele balladen med solceller.
Hvor tit har vi nok soltimer og (effektivitet) til, at man både kan holde huset forbrug og lade batteriet op.. Disse dag er egentlig ikke så vigtige at snakke om, for alle (i husstanden) er glade de dage. Det er straks værre de dage, hvor der ikke kommer sol nok til at lade batteriet op. Jeg har desværre ikke fået kigget ordentlig på vores statistik endnu. Men de 30% du har hørt om, det synes jeg umiddelbart lyder lavt.. Omvendt skal du se på, om 30% alligevel er godt nok for jer.
Så du er nødt til at vende det om og regne på, hvad er 30% af batteriets størrelse i kroner/øre. Så har du den pris som batteriet spare dig, og du kan regne betalingstiden ud.  

Med 30% effektivitet, så vil et 10kWh batteri svare til ca 3.3kWh om dagen x el-pris inkl transport/afgift/osv x 365 = 3.3 x 2.28 x 365 = ca 2746,- 
Det vil være en betalingstid på ca. 18 år for et batteri der koster 50.000,- 

Med til regnestykket skal man også tage de tidspunkter i løbet af dagen, hvor anlægget måske har ladet batteriet lidt op, så kommer der en mørk sky forbi, og så driver batteriet "værket" indtil skyen er væk. Disse dage er der også en hel del af. Men de er ufattelige svære at regne med.. Det er jo nærmeste som "vinden blæser" :rolleyes:

Vores batteri har en garanteret levetid på 20 år. Teoretisk set mister det effektivitet undervejs. Ned til 85% så vidt jeg husker. Den del skal man også tage med i 20 år er det ca. 0,75% om året. Men uanset hvad så vil man efter ca. 18-19 år have betalt det hjem, og køre teoretisk set på frihjul de sidste et-to år, eller hvor meget længere batteriet nu engang holder ved 30% effektivitet og tilsvarende forbrug.. 

Så selvom man (vi) ikke spinner guld på det, så vil det kunne betale sig ved 30% effektivtet. Det forudsætter dog, at man ikke skal ud og låne til anlægget, for så skal man huske at modregne afdrag/renter. Og så tvivler jeg kraftigt på, at det kan svare sig, (medmindre man kan låne rentefrit).  
Og så er der side gevinsten - Når solen skinner i mere end de 30%. 2018 har været et super solskins år. Men selvom det har været det, så har det ikke rykket så meget i regnskabet. For det har primært været de måneder, som allerede var højt i effektivtet. Og som solcelle ejer i dag, der får man ikke mere ud af sin invester, om solen skinner 100% i 5 timer eller 100% i 7 timer. Man spare lidt mere på husets "regning". Men batteriet er ladt op, så genvinsten starter først rigtig, når solen går ned og batteriet tager over.
Dvs fordelen er: 

Jo senere solen går ned, og anlægget har ladt batteriet op - Desto længere driver batteriet husets forbrug. 
Der var mange dage i den forgangne sommer, hvor vi ikke engang nåede at forbruge hele batteriet, førend det begyndte at lade op igen.  

Alt det her betyder, at man reelt ikke kan sige, at et batteri ikke kan svare sig. Man kan heller ikke sige det modsatte. Teorien viser, at det godt kan svare sig, men man skal regne med en meget langt tilbagebetalingstid, der pt ligger lige på grænsen til, hvad der kan svare sig. 

Hvad man derimod KAN sige, det er at et solcelleanlæg uden batteri i dag, det kan næppe svare sig - Medmindre man kan regne et meget præcist forbrug ud, opsætte et anlæg der ikke er beregnet til overskudsproduktion. Dvs det skal kunne dækkes husets forbrug i de timer solen skinner, og kun det. Og så skal det helst ikke koste alverdens. 

Jeg skal have kigget ordentlig på vores statistikker, men har ikke rigtig haft tiden til det, plus at jeg bliver møg irriteret over at se statistikkerne er smadret, og jeg derfor ikke kan regne med total tallene. Jeg skal sidde manuelt og pille hver eneste dag ud i detaljer (Excel filer) fra en måned, fordi dataerne er smadret midt i juni måned 2018. Men jeg skal nok nå det før eller siden.. Så får jeg enten chokket eller den positive overraskelse for det første hele år og to måneder med batteriet :D
 

Tak for udførlig beskrivelser. Du har rigtig mange gode ting med. bla. det med at det ikke kan betale sig at skulle låne til anlægget hvor man betaler 10% i rente i banken f.eks.

Jeg slår koldt vand i blodet og venter og ser hvordan markedet (regeringen) arter sig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
10 minutter siden, Bjarne Sørensen skrev:

Tak for udførlig beskrivelser. Du har rigtig mange gode ting med. bla. det med at det ikke kan betale sig at skulle låne til anlægget hvor man betaler 10% i rente i banken f.eks.

Man skal ihvertfald tage det med i regnestykket.. Og så vil det sandsynligvis ende ud negativt med 10% i rente. Vi var heldige at vi ikke skulle låne til anlægget, men derimod have nogle penge i overskud, som vi på een eller anden måde skulle "investere" i noget. Det blev bla solcelleanlægget. 

11 minutter siden, Bjarne Sørensen skrev:

Jeg slår koldt vand i blodet og venter og ser hvordan markedet (regeringen) arter sig.

Det kan næppe blive værre end det er nu. Men fornuftigt nok at vente, hvis det ikke er fordi I har en stak penge som bare ligger og ikke trækker nogle renter hjem.. Det eneste som reelt kan vælte hele korthuset nu (udover den vanvittige fasemåler vi har som i øvrig også smadre betalingstiden), det er hvis regeringen får vilde tanker om at sætte prisen voldsomt ned på el-afgifterne. Men det er vist mest af alt bare varmluft i et valg-år fra dem. Ellers hvis solen ikke lever op til det forventet. Det sidste har regeringen heldigvis ingen indflydelse på. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Energiforligspakken fra foråret 2018 blev endelig vedtaget i 21. december, og det indebærer bla. nedsættelsen af elafgiften de kommende år. Ikke voldsomt, men dog lidt hvilket os med VP og stort forbrug virkelig kan mærke. Og vi får i forveje "rabat" shhhhyyy sig det ikke til nogen :ph34r:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Med os som er i gruppe afregningsgruppe 5, så kan de næsten lave hvad som helst. Vi får hverken fordele eller ulemper ud af det :huh:

Jeg interessere mig derfor kun for målertypen. Og det kan kun gå for langsomt med at få den skiftet til en summationsmåler. Men det er nærmest mafia metoder man er oppe imod hos el-selskaberne (el leverandører eller hvad pokker de efterhånden kalder sig. I vores tilfælde Cerius). Jeg forespurgte dem om muligheden for at få skiftet måleren, og ydermere tilbød at selv betale for det.. Deres svar var koldt og kynisk - "Vi har ingen planer om at udskifte din måler".. 

Det forstår jeg godt de ikke har, når de lever godt af at modtage vores overskudsproduktion gratis, som de så samtidig sælger tilbage til mig, pga målemetoden.
Jeg vil nærmere kalde det for tyveri, fordi det er fasemåleren der måler på en meget uhensigtsmæssig måde, når der er tale om en egenproducent der over-producere strøm og sender det ud på det offentlige net. (som man jo er tvunget til).  

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
3 timer siden, Kandersen skrev:

Jeg interessere mig derfor kun for målertypen. Og det kan kun gå for langsomt med at få den skiftet til en summationsmåler. Men det er nærmest mafia metoder man er oppe imod hos el-selskaberne (el leverandører eller hvad pokker de efterhånden kalder sig. I vores tilfælde Cerius). Jeg forespurgte dem om muligheden for at få skiftet måleren, og ydermere tilbød at selv betale for det.. Deres svar var koldt og kynisk - "Vi har ingen planer om at udskifte din måler".. 

Det forstår jeg godt de ikke har, når de lever godt af at modtage vores overskudsproduktion gratis, som de så samtidig sælger tilbage til mig, pga målemetoden.
Jeg vil nærmere kalde det for tyveri, fordi det er fasemåleren der måler på en meget uhensigtsmæssig måde, når der er tale om en egenproducent der over-producere strøm og sender det ud på det offentlige net. (som man jo er tvunget til).  

Hvis jeg forstår forskellen korrekt, så lægger en sumarisk måler målingerne fra alle 3 faser sammen, før den trækker egen produktionen fra. På en fase måler bliver hver fase opgjort for sig, hvilket gør at hvis din belastning er meget skæv, så kan du komme til at trække strøm på 1 fase, mens du sender strøm retur på en anden fase. Ret mig venligst hvis jeg har misforstået dette.

Desværre tror jeg du skal forberede dig på at alle nye måler som bliver sat op idag er fase måler, og glæde dig over at du ikke bor i de områder i Tyskland hvor de køre forsøg med betaling for Ah (Ampere timer) fremfor KWh. Forskellen er at maskiner, transformator, energispare pære etc. bringer strøm og spænding ud af fase og dermed kommer du til at betale for mindre strøm (Ah) end du reelt bruger, mens det koster det samme at producer 10Ah hvad enten de er i fase med spænding eller 90 grader forskudt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
1 minut siden, Lars1 skrev:

Ret mig venligst hvis jeg har misforstået dette.

Det er korrekt. 

1 minut siden, Lars1 skrev:

Desværre tror jeg du skal forberede dig på at alle nye måler som bliver sat op idag er fase måler

Det håber jeg ikke.. For så betyder det at alle med summationsmålere skal skifte til fasemålere. Sagen som DENFO kører mod ministeren går på, at i Danmark sker der forskelsbehandling, (nogle har fasemålere andre summationsmålere). Og det må man ikke.
Oven i det er der EU direktiv som foreskriver summationsmåler for egenproducenter, (netop for at undgå scenariet med at komme til at betale for sin egen overskudsproduktion). I DK bliver det hele så endnu værre, fordi de har ændre nettoafregningsgrupperne, så man ikke længere får betaling for overskud man sender ud på nettet. Og så falder ideen med fasemåleren helt fra hinanden.
Hvis man havde beholdt nettoafregnings metoden og lavet den til 1:1, så kunne man godt have fortsat med fasemåleren, da det var blevet det samme som hvis man havde summationsmåler. Men vores "geniale" politikere (minister) skulle absolut lave det om. Og så gik det for alvor galt, udover at ministeren samtidig løb fra løftet om, at ikke røre ved aftalen i 20 år frem. Det er så den 3. del af sagen som DENFO kører.

Det er rigtig skidt det der er sket.

8 minutter siden, Lars1 skrev:

Forskellen er at maskiner, transformator, energispare pære etc. bringer strøm og spænding ud af fase og dermed kommer du til at betale for mindre strøm (Ah) end du reelt bruger, mens det koster det samme at producer 10Ah hvad enten de er i fase med spænding eller 90 grader forskudt.

Nu er det godt nok længe siden jeg sad på el-bænken. Men er det ikke noget med CosFi (eller hvad pokker det nu var det hed) :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
6 minutter siden, Kandersen skrev:

Det håber jeg ikke.. For så betyder det at alle med summationsmålere skal skifte til fasemålere. Sagen som DENFO kører mod ministeren går på, at i Danmark sker der forskelsbehandling, (nogle har fasemålere andre summationsmålere). Og det må man ikke.

Oven i det er der EU direktiv som foreskriver summationsmåler for egenproducenter, (netop for at undgå scenariet med at komme til at betale for sin egen overskudsproduktion).

Hvis der findes et EU direktiv som foreskriver summations måler for egenproducenter, så vil jeg give dig ret, så står el distributions selskaberne svagt, men eftersom det er el distributins selskaberne som vælger hvilken el-måler de installer, så forstår jeg ikke hvorfor DENFO køre sagen mod ministeriet. Mig bekendt går lovgivningen kun på at der skal være fjernaflæste måler. Ikke om de skal være fase eller summariske.

Omkring forskelsbehandling, så har jeg svært ved at se hvordan man kan argumenter for at 2 juridisk uafhængige el distributions selskaber skal bruge samme måler type til deres egen producerende kunder. Det giver mening at et el distributions selskab er forpligtiget til at bruge samme måler type til alle deres kunder med samme profil, men jeg kan ikke se hvordan det krav kan gælde på tværs af juridisk uafhængige el distributions selskaber.

 

10 minutter siden, Kandersen skrev:

I DK bliver det hele så endnu værre, fordi de har ændre nettoafregningsgrupperne, så man ikke længere får betaling for overskud man sender ud på nettet. Og så falder ideen med fasemåleren helt fra hinanden.

Hvis man havde beholdt nettoafregnings metoden og lavet den til 1:1, så kunne man godt have fortsat med fasemåleren, da det var blevet det samme som hvis man havde summationsmåler. Men vores "geniale" politikere (minister) skulle absolut lave det om. Og så gik det for alvor galt, udover at ministeren samtidig løb fra løftet om, at ikke røre ved aftalen i 20 år frem. Det er så den 3. del af sagen som DENFO kører.

Hvis man er under nettoafregnings ordning, så har jeg lidt svært ved at se forskellen i om man har en fase eller summarisk måler. Går nettoafregnings ordningen ikke netop ud på at man ved årsafslutningen opgør hvor mange strøm man har brugt, og hvor meget man har sendt tilbage i el-nettet. Forskellen mellem de 2 er så en regning til kunden eller en check?

Bortset fra det, så burde moderne 3 fasede inverter kunne producer forskellig mængde strøm pr. fase, så de kan kompenser for din skæve belastning. Hvis det ikke er muligt, kan du jo altid få en elektriker til at se på om du ikke kan få en mere jævn belastning ved at flytte nogle 230V grupper til en anden fase. Det er ikke unormalt at man ser at alt lys i huset er på 1 fase, køkken maskiner incl. komfur, ovn, vaskemaskine og tørretumbler på en anden og stikkontakter på en trejde. Det giver often en ujævn belastning. Bemærk at komfur, ovn, vaskemaskine og tørre tumbler idag ofte er 1 fasede.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
21 minutter siden, Kandersen skrev:

Nu er det godt nok længe siden jeg sad på el-bænken. Men er det ikke noget med CosFi (eller hvad pokker det nu var det hed) :) 

Jo og det heder i daglig tale reaktiv effekt og måles i Kvarh. Det kan dn nye måler også registrere og det kan også udlæses via det infrarøde øje.

https://www.quora.com/What-is-kWH-kVah-kVARh

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

@Lars1

under de forskellige nettoordninger er det netop netto forbruget der skal afregne, uanset aftaleperiode på 1 år, time eller whatever.

Derfor sker der en reel forskelsbehandling, med mindre de forsyninger der monterer fasemålere, laver et ekstra lille regnestykke i deres målerdata inden de afregner og det gør de ikke.

Der er i dansk lovgivning og bekendtgørelser krav om at måleinger skal ske efter bestemte standarder/metoder, og det uanset hvilket selskab der er tale om og uanset hvilken måler produkt de har valgt at montere. Det er det DENFO brokker sig over nemlig forskelsbehandlingen. Og det er i øverigt lige netop forskelsbehandlingen (altså at der ikke må ske en sådan) som forsyningsselskaberne har brugt som argument for at indføre diverse afgifter og tariffer. Men det argument virker så kun når pengene skal ene vej.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

@Lars1

under de forskellige nettoordninger er det netop netto forbruget der skal afregne, uanset aftaleperiode på 1 år, time eller whatever.

Derfor sker der en reel forskelsbehandling, med mindre de forsyninger der monterer fasemålere, laver et ekstra lille regnestykke i deres målerdata inden de afregner og det gør de ikke.

Der er i dansk lovgivning og bekendtgørelser krav om at måleinger skal ske efter bestemte standarder/metoder, og det uanset hvilket selskab der er tale om og uanset hvilken måler produkt de har valgt at montere. Det er det DENFO brokker sig over nemlig forskelsbehandlingen. Og det er i øverigt lige netop forskelsbehandlingen (altså at der ikke må ske en sådan) som forsyningsselskaberne har brugt som argument for at indføre diverse afgifter og tariffer. Men det argument virker så kun når pengene skal ene vej.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
5 timer siden, Lars1 skrev:

Omkring forskelsbehandling, så har jeg svært ved at se hvordan man kan argumenter for at 2 juridisk uafhængige el distributions selskaber skal bruge samme måler type til deres egen producerende kunder. Det giver mening at et el distributions selskab er forpligtiget til at bruge samme måler type til alle deres kunder med samme profil, men jeg kan ikke se hvordan det krav kan gælde på tværs af juridisk uafhængige el distributions selskaber.

Det kan det fordi forbrugerne ikke har valgmuligheder. Jeg kan fx ikke vælge et selskab som bruger summationsmåler. Jeg er pinedød nødt til at høre under Cerius som har valgt at bruge fasemåler. En tilsvarende kunde i et andet selskab har derimod en summationsmåler, (og kan i øvrig heller ikke skifte, hvis han ville dette). 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×

Important Information

Privatlivspolitik og We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.